ESBEN DUUS
MUSIC since 1971
Let's Make Music!
Julefest 2016
Format Agenzy / Haldor Topsøe
Opgave:
Underholdning blandt publikum og kickstart af fest efter tale
Venue:
Farum Arena
Antal gæster:
1.200
Kunde:
Format Agenzy / Haldor Topsøe
På direkte henvisning fra Haldor Topsøe kontakter Format Agenzy mig for at levere underholdning til Haldor Topsøes Julefest for alle deres medarbejdere.
Det skal foregå blandt gæsterne på gulvet og eventen skal overraske, involvere og samle alle gæsterne og samtidig kickstarte festen igen efter en tale, hvor der naturligt opstår et “hvad så nu” vakuum.
Nøgleordene er høj kvalitet, overraskelse, show, tilgængelighed og fællesskab.
Varigheden er 20 minutter, og energiniveauet skal være højt fra start til slut.
Løsningen bliver en New Orleans Brass Band Street Parade kombineret med en gospelworkshop.
På cue fra arrangøren efter talen, hvor gæsternes fokus er rettet mod scenen, kommer Tuesday Night Brass Band (TNBB) spillende ind i lokalet bagfra og går op mellem bordene.
TNBB spiller 2 sange og introducerer så sangerinden Helene Dahl.
Hun deler gæsterne i 2 grupper på 600 personer, der lynhurtigt lærer at synge henholdsvis “When The Saints og “Swing Low”, som bliver sat sammen til en kanon akkompagneret af TNBB. Som afslutning går TNBB og Helene Dahl på scenen og spiller en superfunky udgave af Michael Jacksons “The Way You Make Me Feel” og så er festen ellers skudt godt i gang igen.